12-årig med flygtningetoget
Kun 12 år gammel oplevede Elsbeth Werner (gift Schönrock) flyangrebet med flygtningetoget nord for Skjern. Hun, hendes 3 år gamle søster og hendes mor boede i Danzig og da de russiske styrker nærmede sig byen flygtede de via halvøen Hela med skib over Østersøen til Danmark. Danzig (I dag: Gdansk i Polen), blev erobret af russerne den 30. april 1945, men dagen før havde moderen sikret dem pladser på skibet Nautic.
Den 1. maj 1945 ankom de til Københavns Havn. Med på flugten var moderens søster, børnenes tante, som senere skulle få en stor rolle i deres liv.
På toget genså de to andre flygtninge, som de havde truffet i bedstemoderens hus, kort tid inden de forlod Danzig en østpreussisk godsejer og hans ledsager, en fransk krigsfange.
Hun fortæller i bogen ”Opdatering 2012” Ringkøbing-Skjern Museum: ”På den tredje dag eller fjerde dag, - det var den 4. maj 1945 – holdt vores tog tidligt om eftermiddagen på en åben strækning. Senere erfarede jeg, at vi befandt os mellem Skjern og Tarm. Pludseligt så jeg fra min vinduesplads, at der dukkede flyvemaskiner op. Samtidig bemærkede jeg lysglimt fra flyene, og fra Danzig vidste jeg, at det var mundingsild fra flyenes våben. Instinktivt [..] dukkede jeg mig ned. I samme øjeblik knaldede det mange gange hurtigt efter hinanden. Da jeg igen rejste hovedet, mærkede jeg en stærk og ubehagelig røg. Jeg tænkte straks: ”Det brænder” og jeg råbte til min mor, som sad ved siden af ”Hurtigt ud!”.
"Min mor sagde ingenting, hun faldt til siden og derefter ned fra bænken. Jeg skreg min angst til de to mænd, der sad overfor os [godsejeren og franskmanden], at de skulle hjælpe min mor. De var imidlertid døde, hvilket jeg hurtigt blev klar over. [..] Rundt omkring mig så jeg døde og stønnende sårede. Min søster, som sad på min mors skød, og jeg var uskadte”. (*1)
Snart kom der ambulancer og hjælpere til stede og Elsbeths hårdt sårede mor blev kørt til Tarm Sygehus. Hun forlangte på det bestemteste, at de to piger skulle følge med. I Tarm oplevede de, til deres store forundring, jublen over befrielsesbudskabet.
Tarm Sygehus 1945
De to piger blev anbragt på kommandanturen i Skjern [Missionshotellet] og tre dage senere med taxi kørt til Tarm for at besøge deres mor. Hun var ramt i mave og bækken. I en kort periode boede pigerne på ”en kasserne overfor sygehuset” [VGT, som var besat af tyskerne], men da moderen blev flyttet til det tyske lazaret i Horne, blev de to, samt deres tante, som imidlertid havde genfundet sin familie, indkvarteret på Brosbølgård, syd for Tarm.
Forældreløse
Gertrud Werner (36) døde den 7. juni 1945 på lazarettet i Horne og hun blev i første omgang begravet hér. Senere flyttedes graven til den tyske gravplads ved Oksbøl. (Næsten alle de ofre for flyangrebet, som døde i Horne blev flyttet til Oksbøl senere).
De to små piger var nu forældreløse, idet deres far mistede livet som soldat.
Flygtningelejre
Det kommende år forblev pigerne på Brosbølgård, hvor de modtog skoleundervisning. Elsbeth Werber blev konfirmeret d. 22. april 1946 i Egvad Kirke.
I maj 1946 blev de flyttet til en større flygtningelejr ved Rødslet nær Ålborg, hvor de opholdt sig til bedsteforældrene fra Danzig, som nu var bosat i Slesvig-Holstein, kunne overtage dem og i februar 1947 forlod de Danmark.
Historien
Denne historie er fortalt af Elsbeth Werner, nu gift Schönrock, i august 2005. Året efter, i 2006, mødtes hun med andre vidner på stedet for angrebet. Hun har senere besøgt Gertrud Madsen, der også var med toget i 1945.
I 1980 genså Elsbeth sin mors grav, som i mellemtiden var flyttet fra Horne til Oksbøl. Godsejeren blev begravet i Skjern og senere blev hans grav flyttet til Gedhus ved Karup.
En kritisk gennemgang af Elsbeths historie
Når man skriver erindringer lang tid efter begivenhedernes gang, forandres begivenhederne ofte en smule. En del af Elsbeth Werners erindringer stemmer ikke sammen med andre beretninger:
Angrebet fandt ikke sted mellem Skjern og Tarm og ikke ”tidligt på eftermiddagen”. Det skete nord for Skjern ved Vognbjerg og klokken var 18.30.
Hun skriver beretningen som om hun sad i en passagervogn med vinduer og bænke, men ingen andre beretninger omtaler at denne type vogne var med i toget. Der er kun omtalt godsvogne.
Kilder:
(*1): Ringkøbing-Skjern Museum – ”Opdatering 2012”