Danskhed

Danskhed, legitimation og standretter
Kort tid efter den 9. april 1940 fik danskerne behov for at vise deres nationalfølelse. Dette udmøntede sig bl.a. i kongemærket, der var et emblem, der solgtes i forbindelse med Hans Majestæt Kong Christian X’s 70-års fødselsdag den 26. september 1940.

Danskheden blev også manifesteret igennem Algang og Alsang. Det var store stævner, hvor danskerne samledes om f.eks. afsyngelse af danske sange.

Legitimationskort blev indført for det meste af Jylland i sommeren 1941 og alle voksne måtte bære kortet på sig al tid. Da Skjern i 1943-44 blev omgivet af en delvist vandfyldt pansergrav og pigtrådsspærringer måtte enhver, der passerede ud eller ind i byen fremvise legitimationskort og senere også passerseddel.

Den 29. august 1943
Den danske regering ophørte med at fungere den 29.august 1943 og tyskerne indførte militær undtagelsestilstand i landet. I Skjern blev vagterne på nøglepunkter forstærket og man håndhævede b l. a. forsamlingsforbuddet (Ingen forsamlinger større end 5 personer) med magt og brød f.eks. en gruppe på 6 personer på gaden op.

Allerede den 31. august viste tyskerne, at de mente det med undtagelsestilstanden alvorligt. Standretten idømte den 17-årige Christian Rasmussen fra Tarm fire ugers hæfte for fjernelse af en tysk plakat. (*1)

Senere, den 2. september 1943 blev tre unge mænd idømt tre måneders tugthus i Hamborg for at spytte for fortovet foran en tysk vagtpost ved banegården i Skjern. Oberstløjtnant Graessner tog heri hensyn til de tres unge alder (16-18 år)! (*1)
 

Politiet arresteres
I september 1944 besluttede tyskerne at det danske politi skulle tvinges til lydighed over for besættelsesmagten. Det gjorde man ved at arrestere ca. 2.000 betjente i de største byer og deportere dem til koncentrationslejre i Tyskland. Omkring 100 mand kom ikke hjem igen.

Aktionen, der fandt sted under en falsk luftalarm d. 19. september 1944, skulle afskrække de øvrige betjente fra at samarbejde med modstandsbevægelsen.

I de mindre byer blev der ikke foretaget arrestationer, men betjentene blev i stedet stillet over for en loyalitetserklæring.  Politibetjent i Tarm Kjeld Hansen fortalte i 1979 til Vestkysten, at hans hus blev omringet af tyske soldater og han blev forelagt en erklæring, hvori han skulle love besættelsesmagten loyalitet. Efter en diskussion med en tyske officer, fik han betænkningstid og brugte lejligheden til straks at gå under jorden resten af krigen.(*2)

Mange betjente holdt sig borte fra stationerne den 19. september 1944 og så at sige alle gik efterfølgende under jorden, hvor de sluttede sig til modstandsbevægelsen. Dermed drev tyskerne politiet lige i armene på modstandsbevægelsen, hvilket var nøjagtigt det modsatte af hvad man ønskede.

Betjentene fra Skjern gik også i skjul og dukkede først frem den 5. maj 1945 og dannede deres egen gruppe bestående af overbetjent J. Jacobsen, samt politiassistenterne G.B. Christensen, Chr. Dalsgaard, Poul Knudsen, Henriksen og Harry Thomsen. Sidstnævnte kom den 6. maj direkte fra Frøslevlejren, idet han var blevet arresteret andetsteds i landet og, efter en tur forbi Vestre Fængsel, havnede i lejren.(*3)

Politiets arrestation udløste en strejke i Skjern. Onsdag d. 20. september lukkede butikkerne og arbejdet blev nedlagt fra middagstid. Unge butiksassistenter med bl.a. Laurids Hansen i spidsen, cyklede til Tarm og fik strejken udbredt dertil.(*4)

 

Tyskerne svarede igen med at lukke for vand, strøm og gas torsdag formiddag og besatte posthuset. Herefter ebbede strejken ud. Fredag eftermiddag var alt tilbage til normalen.

Efter politiets forsvinden steg kriminaliteten markant og der indførtes kommunale vagtværn, som skulle træde i stedet for ordensmagten. I Skjern ansatte man bl.a. læreren ”Bokser Jens”, der, som navnet antyder, kunne bruge mere end armbind, lygte og stav til at holde orden med!(*4)