Modstandsbevægelsen på Skjern-egnen undgik ikke afsløringer og en gruppe i Borris måtte gennemgå skarpe forhør, muligvis tortur, og fængsling i bl.a. Frøslevlejren.
Borris-gruppen blev trevlet op efter en fejlagtig nedkastning af våben på Troldhede station. En medarbejder på stationen forsøgte at redde noget af indholdet af de nedkastede containere, men blev opdaget. Hans forbindelse til lærer Walter blev afsløret og så rullede arrestationerne gennem området. Gestapo kørte rundt og anholdt gruppemedlemmer.(*1)
Ved en anden lejlighed skjulte en gårdejer fra Borris to tjekkiske mænd, der var deserteret fra tysk militærtjeneste og en lokal stikker førte de tyske gendarmer fra Skjern til gården. En af tjekkerne flygtede, mens den anden blev dødsdømt. Gårdejeren m. fl. blev arresteret og ført til Gestapo i Århus.(*2+3)
Kilder:(*1): Karl Lykkegaard – ”Per Lunds erindringer”, s. 49-60(*2): Hardsyssel Årbog 1970, s- 61-65(*3): Karl Lykkegaard – ”Per Lunds erindringer”, s. 65-69 Gestapo på egnenRAF nedkastede om natten d. 24. februar 1945 ved en fejl en sending containere delvist på og delvist nær Troldhede Station. Trafikassistent Christian Andersen, der var meddeler til lærer Walter i Borris, fandt om morgenen containerne og forsøgte at redde noget af indholdet. Desværre blev han arresteret af tyske soldater, der muligvis var alarmeret af et vidne, og overgivet til Gestapo. Han måtte angive lærer Walter og derefter rullede arrestationsbølgen gennem lokalområdet.
Den 13. marts 1945 blev Walter arresteret og tvunget til at opgive Kornelius Hansen,
Kr. Rindom og Laurids E. Pedersen. Ved et tilfælde fik de også fat i andenlærer Fredberg, som havde illegalt natlogi hos Kornelius Hansen. (*1)
Walter vidste desuden at Karl Lykkegaard (alias ”Per Lund”) boede hos gdr. Kr. Stengård i Sædding og PL siftede derfor logi til gdr. Krejbjerg i Dejbjerg. Senere flyttede han ind hos bankdirektør Bent Ingolf på et værelse over Ringkjøbing Bank i Skjern.(*2)
Gestapo vender tilbageAllerede d. 25. marts var Gestapo tilbage på egnen. Med lærer Walter som tvungen vejviser opsøgte de Kr. Stengårds gård kl. 5 om morgenen for at få fat i Per Lund. De finder hverken PL eller gårdejerens søn Anders Stengård, som efter den første arrestationsbølge ikke længere sover hjemme. Da han hen ad halvsekstiden var på vej på arbejde på gården, så han en person, som ligesom søgte mod ham. Det var hans far, der ville advare ham om Gestapos besøg.(*3)
Den morgen besøgte Gestapo fire adresser: Stengårds, tømrermester Skovmose, lærer Hans Jørgensen på Borris Landbrugsskole og gdr. Jens Rindom i Gaasdal. De fik ikke bid nogen steder.
Hos Jens Rindom lykkedes det ham selv og en københavnsk sabotør, Faber, som var under jorden på gården, at flygte ud i en nærliggende granplantage og skjule sig. Tyskerne lod sig føre ud til plantagen og skød et par salver ud mellem træerne på må og få, men ramte heldigvis ingen.
Jens Rindoms søn, Kristian, var blevet arresteret i den første eftersøgning d. 13. marts, var hjemme på gården igen. Det var lykkedes ham at overbevise Gestapo om, at han ikke kunne have noget med modstandsbevægelsen at gøre, når han havde en arm i gips! Tyskerne troede at han var lidt til en side og smed ham ud. (*4)
FrøslevlejrenFolkene fra Skjern-egnen blev sendt til Frøslevlejren, hvorfra de kom hjem d. 5. maj 1945. Kun Frands Walter blev lidt længere, idet han meldte sig til vagttjeneste ved grænsen. Skjerns byledelse fandt en afløser for ham og hentede ham hjem d. 7. maj.
Kilder:
(*1): Karl Lykkegaard – ”Per Lunds erindringer”, s. 49-50
(*2): Karl Lykkegaard – ”Per Lunds erindringer”, s. 52
(*3) Vestkysten 02.05.1985: ”Mange parate til at kæmpe, hvis det var blevet nødvendigt”.
(*4): Karl Lykkegaard – ”Per Lunds erindringer”, s. 63-64
Tyske desertører
Gennem længere tid var det lykkedes gdr. Hans Kr. Hansen at holde to tjekkiske desertører fra den tyske hær skjult på sin gård i Debelmose ved Borris. Helt i skjul var de nu ikke, for de deltog i arbejdet på gården og mange på egnen kendte til deres eksistens.
De to tjekker var flygtet fra deres tyske enhed, som var stationeret ved Ringkøbing. Begge mænd var tvangsudskrevet til krigstjeneste på tyskernes side, men på grund af rygter om forflyttelse til Østfronten, stak de to af den 30. august 1944 og landede natten til d. 1. september i stakladen på Lægård hos Hans Kr. Hansen. Gårdejeren troede på deres historie og tog dem ind som medhjælpere på gården.
Naboer hjalp med at skaffe tøj, mad og falske papirer til de to tjekkere, som var hhv. 19 og 23 år gamle.
Ved hjælp af en stikker, Broder Bundgaard Christensen fra Borris, fik det tyske feltgendarmeri i Skjern nys om sagen og den 17. marts 1945 kom de til gården.
Da feltgendarmerne, med stikkeren som medhjælper, brød ind på gården lykkedes det den ældste af de to tjekker, Joskar Wajda, at flygte ud ad bagdøren og komme i skjul på en gård på Hanning-egnen, hvor han indgik i en militærgruppe ved befrielsen.
I mens blev gdr. Hans Kr. Hansen og den yngste tjekke, Miroslaus Kedlec, først forhørt i en time og senere taget med til feltpolitiets station i Skjern, hvor de havde overtaget politistationen efter politiets arrestation den 19. sept. 1944
Sammen med de to, blev også sønnen af lærer Sørensen i Debelmose, Jørgen Thorø Sørensen, anholdt. Han blev anklaget for at have skaffet de falske papirer til tjekkerne.
Hans Kr. Hansen og Jørgen Thorø Sørensen blev efter forhør i Skjern, ført til Herning, hvor de var udsat for to dages forhør. Så gik turen til Gestapo i Århus, hvorfra de blev sendt til Frøslevlejren. (*1)
Hans Kr. Hansen fortalte i Hardsyssel Årbog 1970 om forhøret i Herning: ”Gestapo spurgte mig om jeg ikke vidste, at der var ulovligt at have tyske soldater i hjemmet. Dertil svarede jeg, at de ikke havde hagekors og talte tjekkisk.
Da råbte tyskeren: Det er forbudt at huse Tysklands fjender!
Derpå svarede jeg, at jeg ikke vidste, at Tyskland var i krig med Tjekkoslovakiet. Hvorover tyskeren blev fuldstændig rasende og råbte: Det er ikke Dem, der skal forhøre os. De truede med at hente min kone [men der skete intet].”(*2)
Den unge tjekke, Miroslaus Kedlec, blev i Viborg dømt til døren og henrettelsesdagen fastsat til den 6. maj 1945. Han blev dog, sammen med andre fanger, sat i en bil den 5. maj om morgenen og kørt mod grænsen. Her lykkedes det ham at komme i kontakt med danske modstandsfolk, idet han havde lært lidt dansk under opholdet på Lægård. Han blev taget ud af bilen og sat i Røde Kors-lejren i Padborg. Han kom senere tilbage til Borris.
Der er næppe nogen tvivl om, at han ville være blevet henrettet i Tyskland, hvis ikke han var sluppet ud af bilen ved grænsen. Tyskerne overgav sig først helt d. 8. maj og så sent som den 7. maj blev flere tyske søfolk henrettet på et skib i dansk farvand.
Hans Kr. Hansen kom hjem sent på natten d. 5./6. efter en tur med fiskebil fra Padborg til Esbjerg, ambulance fra Esbjerg til Skjern og så med privatbil til Borris.
Stikkeren, Broder Bundgaard Christensen, holdt modstandsbevægelsen øje med indtil befrielsen, hvorefter han blev arresteret og stillet for retten. Han idømtes 16 års fængsel, men sad kun 6 år.
Kilder:
(*1) Karl Lykkegaard – ”Per Lunds erindringer”, s. 65-69
(*2) Hardsyssel Årbog 1970, s. 61-65