Grupperne

Det kan være svært at udpege det eksakte tidspunkt, hvor modstandsbevægelsen starter i et område. Er det når nogen rejser sig og går, når tyske soldater kommer ind? Når man lader som om man ikke forstår, hvad de spørger om? Eller er det når man slutter sig sammen i grupper og skaffer sig våben?

I Skjern foregik disse ting tidligt under besættelsen, men først med udsendelsen af det lokale illegale blad, Frihedsposten, fik modstanden et konkret udtryk. De unge mennesker Bent Lyager Nielsen, Poul Henning Nielsen og senere Bent Ingolf Christensen, Kurt Knudsen og Johs. Søgaard begyndte i juni 1943 udsendelsen af bladet og nu kunne befolkningen se, at der også i Skjern var modstand.

Denne gruppe af unge mennesker, hvoraf Bent kun var 15 år gammel, blev i løbet af et års tid til Sabotagegruppe 1 i den organisation, der spirede frem. En kontakt fra Borris, Kjeld Drewsen, skaffede forbindelse med en tilrejsende våbeninstruktør og så var man parat til action. (*1)

Våben havde de ikke, men en dag kom der en kasse mærket ”Værktøj”, som indeholdt sabotagemateriel.

Kassen blev leveret til Veilegaards Isenkramsforretning. Bent Ingolf Christensen havde lavet en aftale med butiksbestyreren Laurids Hansen, for det ville se lidt mærkeligt ud, hvis Bent Ingolf fik kassen sendt til sin bopæl hos faderen, der var bestyrer af Ringkjøbing Bank i byen.

De to unge mennesker, Bent Ingolf og Laurids, stolede på hinanden og kort tid efter fik Laurids Hansen en diskret forespørgsel fra den nyudnævnte byleder, overinspektør Ruby, om kan kunne tænke sig at være med til at danne en gruppe. 

Laurids Hansen fortalte til Ugeposten i 1995 om denne opgave: ”Jeg fik samlet nogle af mine kammerater og vi fik dannet en gruppe. Det var ikke svært at få tilsagn fra dem, jeg henvendte mig til , og jer er senere af andre af mine venner blevet spurgt, hvorfor jeg ikke henvendte mig til dem, men jeg satsede principielt på dem, som ikke havde forsørgerforpligtelse.”

”En tid gik, hvor der ikke rigtigt skete noget ud over nogle skriftlige og mundtlige instruktioner, men så endelig fik vi maskinpistoler. Vores gruppe have til huse med klargøring af maskinpistoler m.m. på loftet i Niels Møller Thomsens Trikotagefabrik i Parkallé.” (*2)

Postbud Peter Laursen fortalte i en kort, personlig beretning forfatteren om sin rekruttering: ”Laurids Hansen, forretningsfører hos isenkræmmer Veilegaard, kontaktede mig, om jeg ikke ville med, da han vidste at jeg havde fået lært våbenlære i Livgarden. Jeg husker ikke om det var sidst i 1943 eller først i 1944, at jeg danne min egen gruppe med Fredo Nielsen, Sven Børge Holst, Kaj Sørensen og Sv. Age Jensen.” (*3)

Peter Laursens gruppe fandt et lille kælderrum hos firmaet Grene på Finderupsvej, hvor de skjulte deres våben og hvor de om natten den 4. – 5. maj 1945 afventede ordrer til at træde i aktion.

 

Landgrupperne
Også i Skjerns omegn blev der efterhånden oprettet modstandsgrupper. Anders Stengaard fra Sædding havde været soldat i Sønderjylland den 9. april 1940. Han kom ikke i kamp fra sin stilling ved Vejle, for ”krigen” var forbi inden den nåede derop. 

En dag stødte han på én af sine soldaterkammerater, som fortalte om dannelsen af de såkaldte ”militærgrupper”, som skulle indsættes i tilfælde af kamphandlinger i Danmark. Efter en grundig instruktion dannede Anders Stengaard hurtigt sin egen gruppe. De havde ingen våben, men kunne i første omgang medvirke i omdelingen af illegale blade. I begyndelsen af 1945 kom der bud om at møde hos lærer Kiilerich i Borris, hvor der var forsamlet en række lokale personer, tillige med fremmede. 
 
Anders Stengaard forlod mødet med besked om at finde to pladser til nedkastning af våben fra luften, samt en ung skovfogedelev fra Silkeborg, Karl Lykkegaard, kaldet ”Per Lund”. (*4 + *5)

”Per Lund”
Karl Lykkegaard havde stor betydning for modstandsbevægelsen i Skjern i krigens sidste måneder. Han var medlem af en nedkastningsgruppe i Silkeborg, men havde venner i Tarm. Hér befandt han sig i februar 1945 og deltog i en jernbanesabotage sammen med sine lokale venner. På opfordring fra sektionslederen af Sektion X (Den vestligste del af Midtjylland) blev han placeret i Skjern som fuldtids illegal.

Han trådte i forbindelse med bylederen, Jens Kr. Ruby, og blev i første omgang indkvarteret hos Rubys nabo, Oskar Wagener, der også var aktiv i modstandsbevægelsen. Allerede den næste dags nat, var han på jernbanesabotage på stationsarealet i Skjern.

Karl Lykkegaard, eller som han er bedre kendt på Skjern-egnen, Per Lund, blev en slags omrejsende instruktør og sabotør, der foretog uddannelsen af grupper i våbenbrug, deltog i sabotager (også i nabobyer som f.eks. Ølgod og Grindsted), illegale våbentransporter og var medlem af byledelsen.

Hans gruppe i Silkeborg blev desværre revet op og fire af kammeraterne blev henrettet i april 1944.

Karl Lykkegaard havde mange spændende oplevelser i Skjern under og efter befrielsen og det kan anbefales at læse hans bog ”Per Lunds erindringer – Modstandsmand under jorden på Skjern-egnen foråret 1945” (*5)

Grupperne ved befrielsen
Dannelsen af grupper fortsatte helt frem til befrielsen, hvor der var ca. 240 mand under våben på egnen, halvdelen i byen og halvdelen i oplandet. Mange flere var parate til at gøren en indsats, men de kom aldrig i forbindelse med modstandsbevægelsen, som Laurids Hansen kunne berette ovenfor. Anders Stengaard fortalte i 1985 til Vestkysten: ”Jeg ved at mange var parate. Folk var meget åbne over for mig og tit lød det – Hvis der bliver brug for det, så send bud efter mig” (*4)

Den 5. maj 1945 om morgenen trådte de mange modstandsfolk frem og samledes i byleder Rubys have for at modtage deres opgaver.

Oversigt over grupperne
I forbindelse med 25 års jubilæet for befrielsen i 1970 blev bylederens hidtil godt skjulte organisationsplan lagt frem i pressen og i Karl Lykkegaards bog blev denne yderligere udbygget med navne. 

Hvem var med? Se oversigten her 

I dag arbejder Museet for Danmarks Frihedskamp (Frihedsmuseet) med at udbygge en database over alle, der var involveret i modstandskampen. Databasen er langt fra færdig, men man kan finde mange Skjern-borgere i den allerede. Ikke alle er nævnt, hvilket ofte skyldes reglerne for databasen.
 
 

Kilder:
(*1) Skjern Dagblad ”Frihedsbevægelsen under den tyske besættelse i Skjern”. Særnummer i anledning af at Skjern blev købstad i 1958.
(*2) Ugeposten 03.05.1995 ”Den store oplevelse var den 5. maj”.
(*3) Privat beretning af postbud Peter Laursen.
(*4) Vestkysten 02.05.1985 ”Mange parate til at kæmpe, hvis det var blevet nødvendigt”
(*5) Karl Lykkegaard: ”Per Lunds erindringer”