En af de tidligste former for modstand mod den tyske besættelsesmagt, var de illegale blade. Det var en overkommelig form for modstand, for den krævede ikke våben og sprængstoffer, men kunne udføres med de midler, som fandtes lokalt.
I Skjern udsendte en flok drenge i 1943 et illegalt blad, som udkom helt frem til befrielsen.
"Frihedsposten"En dag i sommeren 1943 dumpede et lille blad ind igennem brevsprækken i forskellige hjem i Skjern. Det var det lokale, illegale blad, "Frihedsposten".
Det, som man kan betragte som den første aktive modstand i Skjern, blev udført af de to skoleelever brødrene Bent Lyager Nielsen (15 år) og Poul Henning Nielsen (17 år), sønner af manufakturhandler Johan Nielsen. De boede over forretningen på hjørnet af Bredgade og Jernbanegade. Nærmeste nabo var det tyske hovedkvarter på Missionshotellet!
Bladet blev først hektograferet og senere duplikeret på skrivemaskinepapir. Papiret blev skaffet af boghandlerlærling Bent Ingolf Christensen. Hans chef, boghandler J. Jacobsen undrede sig over at det svandt så hurtigt i papirbeholdningen, men sagde intet dertil.
I løbet af perioden juli 1943 - maj 1945 lykkedes det drengene at udsende intet mindre end 22 numre i et samlet oplag på 33.000 eks. Et meget højt oplagstal for et illegalt blad! (*1)
Bladet bragte nyheder og indslag fra andre illegale blade. Der var jo ingen anden fri nyhedsformidling at ty til. Man prøvede at opildne modstandsviljen og man opfordrede til direkte modstand mod tyskerne.
De lokale indslag var få, men alle kendte jo til disse nyheder i forvejen. Alligevel var det vigtigt at vise, at der også var modstand til stede i lokalområdet. Således kan man i april 1945 læse både om arbejdere ved de tyske fæstninger ved Rindom (nær Ringkøbing), som mistede 150 skovle ved en aktion og om en nødlandet V1-bombe på tipperne. Der berettes også om arrestationen af to landmænd fra Borris. De havde skjult tjekkiske desertører fra Værnemagten. Her var en stikker på spil.
Mod slutningen af besættelsen indgik paroler mod de tyske flygtninge, værnemagere, stikkere og feltmadrasser også i materialet.
De tre fra bladgruppen fik forbindelse med byledelsen og kom sammen med to andre unge mennesker, Johs. Søgaard og Kurt Knudsen til at danne den første sabotagegruppe, Gruppe I.
Mens de ventede på aktionsordrer brugte de tiden til at udgive den illegale bog, "30 sekunder over Tokyo" i 500 eks. Mod slutningen af besættelsen udsendte man også et særnummer med titlen "Befrielsens dag er nær", som rummede Frihedsrådets instrukser til befolkningen når man nåede frem til krigens afslutning eller evt. til åben kamp. (*2)
"Skjern - budstikken"Mod slutningen af krigen besluttede Frihedsrådets lokalkomitté, at man også ville udgive et illegalt blad. De udsendte så "Skjern - budstikken" i to numre (hvert i 200 eks). Første nummer udkom i marts 1945. Det andet og sidste nummer er forsynet med en efterskrift, som fortæller om befrielsen og må således være udkommet 4. eller 5. maj 1945.
I disse to illegale blade er tonen overfor flygtninge, stikkere, værnemagere og feltmadrasser MEGET skarp. Der lægges ikke fingre imellem, når de hænges ud med navns nævnelse. (*1)
Hvorfor illegale blade?Man kan spørge sig selv, hvorfor det var nødvendigt med illegale blade, når indholdet bl.a. bestod af afskrifter af andre blade, hvis indhold ingen kunne garantere for eller af personangreb på lokale borgere eller sågar af nyheder fra den engelske radio?
De illegale blade havde den vigtige mission, at bearbejde befolkningen og ændre deres holdning til modstanden mod tyskerne. Regeringen havde klart fra krigens start meldt ud, at modstandsbevægelsen handlede mod Danmarks sag og at frihedskæmperne var kriminelle. Derfor havde mange borgere svært ved at se modstanden som vejen til frihed. Man måtte altså modne en folkestemning!
Samtidigt kan de illegale blade også ses som et symbol på den skjulte modstand, et symbol som kunne komme de fleste danskere i hænde og som man kunne give videre og dermed bidrage i det små til kampen.
Kilder:(*1) Det kongelige bibliotek. Nationalbiografi. ”Besættelsens illegale bøger og blade"(*2) Karl Lykkegaard ”Per Lunds erindringer” side 33.