Hvis ikke Skjern-borgerne havde mærket meget til krigen i besættelsens første år, så fik de øjnene op for alvoren den 16. april 1941, hvor et fly fra RAF kastede bomber over Skjern Svineslagteri.
Blenheim bombeflyet fra 82. Sqn. var lettet kl. 11.16 fra Watton flyveplads og var ét af 6 fly, der skulle angribe mål i Sydvestjylland efter egen vurdering. På grund af dårligt vejr var navigationen ikke optimal og man troede, at man befandt sig omkring Fanø og Blåvand.
Flyet blev ført af Pilotofficer Tallis og i hans operationsrapport stod der, at man havde angrebet ”en fabrik med stålskorstene nær Varde”, så man var altså 40 km ude af kurs.
Kl. 14.45 fløj Tallis ind over Byskolen og cirklede en gang omkring slagteriet inden han kastede 4 stk 250-punds bomber mod bygningen og efterfølgende 4 stk. 50-punds bomber dels mod jernbanen og dels omkring Marup (Målet var måske Videbæk-banen).(*1)
Der blev først blæst luftalarm da Blenheimen var på vej væk efter angrebet, så ingen nåede at komme i dækning. På skolen 150 m fra slagteriet var der undervisning og man gik først i dækning i sangsalen, da flyet kom lavt ind til selve angrebet. (*2)
En af bomberne faldt i kreaturslagteriet og forkortede derved livet for en ko med nogle få minutter, mens to andre bomber slog ned i selve slagtegangen, hvor slagtningen var i fuld gang. (*3)
Angrebet kostede frem alvorligt kvæstede (heraf døde to personer) og 5 letsårede.
ØjenvidneberetningerI Vestkysten fra 16. april 1986 refereres en række personlige, skriftlige beretninger fra personalet på slagteriet. Disse blev nedskrevet på foranledning af slagteriernes øverste chef dir. Madsen, Herning.
Maskinmester C. J. Knudsen fortæller at bomberne eksploderede med ca. 10 sekunders mellemrum og han kunne ikke komme ind i kedelrummet som følge af udstrømmende ammoniak. ”I døråbningen mellem gårdsplads og slagtegang lå dyrlæge Andersen i meget hårdt såret tilstand. Dyrlægens bil stod parkeret i gården og vi gik ham sat ind i bilen, så jeg kunne få ham kørt til sygehuset.” Dyrlægen havde lidt et stort blodtab og bad om vand, derfor standsede Knudsen ved læge Christensen, som netop stod på trappen til sit hus.
Lægen gav vand og sendte straks bilen videre mod sygehuset. ”Da jeg passerede C. Lunds hus i Storegade vinkede jeg efter fru dyrlæge Andersen, som var inde i huset, og fru Andersen nåede at komme med bilen og flugte således sin mand til sygehuset”. (*4)
Dyrlæge H. P. V. Andersen døde af sine kvæstelser i løbet af natten.
Slagteriarbejder Gustav Olsson hjalp opsynsmand H. Lidegaard, der blev livsfarligt såret: ”Jeg råbte over til min kollega, Hans Rindum: Hvad er der i vejen?
Flyvemaskiner, lød svaret og i det samme lød et tordnende brag og jeg så slagterigangen styrte sammen.”
”Så fik jeg øje på opsynsmand Lidegaard, der kom gående, stærkt blødende. Jeg sprang over til ham og hjalp ham hen til Fællesorganisationens hus, hvorefter jeg cyklede efter læge til Lidegaard. Efter Lidegaards anmodning, skulle jeg også underrette hans hustru om det passerede”. ”Et er sikkert: Jeg higede efter at komme hjem og se, hvordan min kone og børn havde det”.(*4)
H. Lidegaard døde et par dage efter angrebet
.
Blandt de andre sårede var slagteriarbejder Fr. Møller, som efter et længere sygeleje, berettede: ”Under arbejdet så jeg pludselig det store vindue i taget falde ned og glasskår og murbrokker fløj vildt omkring. Jeg skænkede det ikke en tanke at det kunne være en bombe. Jeg fortsatte arbejdet indtil jeg så mine kammerater løbe til døren. Jeg ville da også ud, men jeg blev ramt bag højre øre og i ryggen af bombesplinter. Jeg fik straks stærke smerter og tog hånden til øret for at standse blodet!” (*4)
Fr. Møller kravlede ud af bygningen og kom efter lidt tid op på sin cykel for at køre hjem. Han væltede over nedstyrtede brokker, men kom op igen og cyklede ned ad Bredgade. Ud for købmand Thorø Pedersen (ved tunnellen) væltede han imidlertid igen af cyklen.
Slagteriarbejder Peder J. Pedersen fandt Fr. Møller i Bredgade. ”Jeg løb alt hvad jeg kunne ned gennem Nygade og byen, hvor jeg ledte efter et tilflugtsrum. Men da jeg kom til Thorø Pedersens butik så jeg Fr. Møller komme cyklende og løb over til ham. Det varede ikke længe før en ambulance kom og kørte os begge til Tarm sygehus. Det var den længste køretur i mit liv, for Frederik lå badet i blod og øjnene stod helt stive i hovedet på ham, men han klagede over svære smerter”. (*4)
På vej væk fra bombningen skulle flyet være blevet beskudt. Skydningen kan stamme fra lejren i Borris eller, mere sandsynligt, fra kanonstillingen ved Stauning. (*1)
Bombningen af Skjern Svineslagteri beroede på en fejl, men slagterierne troede at englænderne havde set sig gale på eksporten af landbrugsprodukter til Tyskland.
Slagteriet blev genopbygget, men selv efter krigen, var det noget der blev snakket om. Det tog lang tid at overvinde chokket. Alle der blev ramt, modtog i øvrigt erstatning efter krigen.
Kilder:
(*1) Henrik Skov Kristen m.fl. – ”Bomber over Danmark” (2012)
(*2) Poul Bogetofts uudgivne erindringer
(*3) Mogens Bendixen - ”Slagteri i Herning i 100 år. (Jubilæumsskrift for Royal Dane-Quality A/S 1990
(*4) Vestkysten 16.04.1986 “45 år siden I dag at Royal Air Force bombede slagteriet”