Den største sag i retsopgøret i Skjern
Den mest markante sag i det lokale retsopgør var sagen mod Broder Bundsgaard Christensen, som hjalp tyskerne med at fange den ene af de to tjekkiske desertører, som havde søgt til flugt på Borris-egnen.

Broder Bundsgaard Christensen fungerede som vejviser og tolk under eftersøgningen og afhøringen af flere danskere, da man eftersøgte de to desertører hos gdr. H. C. Hansen, Debelmose, og senere deltog han også i aktionen mod lærer Sørensen, Debelmose skole.

En svag karakter
Arbejdsmand B.B. Christensen var en person, som flakkede fra arbejdsplads til arbejdsplads. Ofte kunne kan ikke indordne sig og ragede uklar med arbejdsiveren. Under retssagen i Skjern kom det frem, at han flere gange havde arbejdet for tyskerne. Han meldte sig til arbejdet på den planlagte flyveplads ved Borris, allerede dagen efter at arbejdet blev slået op. Senere tog han arbejde som murerarbejdsmand i Hamborg.

Til retten forklarede han på spørgsmålet om hvorfor han tog til Tyskland: ”Jeg havde eventyr i blodet og ville tjene en skilling”. Han blev i Tyskland og skiftede senere til et job som kullemper på et tysk skib, inden han i slutningen af dec. 1940 tog hjem igen. Herefter havde han løse jobs.

I 1941 læste han om oprettelsen af Frikorps Danmark og meldte sig på et rekrutteringskontor i Herning, idet han ”håbede at komme ud og se sig om”. Han forklarede i retten, at han pga. sin størrelse i stedet for Frikorpset havnede i Waffen SS. Efter tjeneste i Frankrig og Østrig blev han fyret, da det kom frem at han tidligere havde været straffet.

Tilbage i Danmark tog han arbejde ved de tyske byggerier på Vestkysten, men blev fyret, da det blev opdaget, at han stjal cement fra sin arbejdsgiver. Senere arbejdede han med gravningen af pansergraven omkring Skjern og traf her to tyske underofficerer, Hans og Ruddi, som han blev venner med.

Han gik tyskernes ærinde
Broder Bundsgaard Christensen afslørede overfor underofficererne, at han godt kunne finde ud af, hvor de to tjekkiske desertører gemte sig og han udfrittede de lokale hos bageren i Borris. Senere da han blev bedt om at vise tyskerne vej til skjulestedet, gjorde han dette. Statsadvokaten spurgte ham om, hvorfor han havde stukket tjekkerne til tyskerne? Vidste han da ikke, at det ikke ville ende godt for tjekkerne? Det havde han ikke lige tænkt på, lød svaret.

Broder Bundsgaard Christensen viste vej til gården, hvor de holdt sig skjult, han afslørede at en tilfældig forbipasserende cyklist, var gårdejeren og han afslørede at den ene tjekke, som de fik fat i, ikke var dansker som hans legitimationskort viste.

Hans svar på alle anklager om stikkeri var, at han ikke lige havde tænkt på, at det kunne få alvorlige konsekvenser for både de danske logiværter og for desertørerne. 

Danskerne blev sendt til Frøslevlejren og den ene tjekke blev ved militærretten i Viborg dømt til døden. Kun fordi kapitulationen kom på selve henrettelsesdagen, reddede han livet!

Dommen
Efter syv timers afhøring i retten den 12. september 1945 og to-en-halv times votering, lød dommen på 16 års fængsel, selvom anklageren havde krævet dødsstraf.

Kilder

Læs i ekstramaterialet her på siden to referater fra retssagen mod Broder Bundsgaard Christensen i Skjern Dagblad.