5000 til frihedsfest i Skjern
Fester var ingen mangelvare i de lyse måneder efter befrielsen. Der blev holdt både private og offentlige fester i massevis og i Skjern blev grundlovsfesten d. 5. juni 1945 til en stor frihedsfest!

På Danmarks grundlovsdag d. 5. juni samledes på Mølletorvet et flot optog bestående af friheds-kæmpere, de uniformerede ungdomskorps og et kontingent engelske soldater. Med foreningsfaner i spidsen, gik de mod Skjern Stadion, hvor der var forsamlet ca. 5000 mennesker.

Skjern havde i 1945 kun 3462 borgere, så det må siges at være et tilløbsstykke for hele egnen!

I Ringkjøbing Amts Dagblad (*1) kan man d. 6. juni 1945 læse, at Fabriksinspektør Bidstrup åbnede mødet med at byde velkommen og holde en tale til Kongen (som naturligvis ikke var til stede). Der udbragtes et ni-foldigt leve for Majestæten og "Kong Christian" blev sunget. Det blev også besluttet at sende et telegram med en hilsen til Kongen.

Herefter talte pastor Bækgaard fra Skjern og mindedes de faldne - krigens ofre.

"Lad os stå sammen nu, da et nyt Danmark skal bygges os", udtalte pastoren og opfordrede til afholdelse af 2 minutters stilhed.

Herefter talte pastor Harald Sandbæk (*2).

Uddrag af pastor Sandbæks tale:
"Det er en ganske særlig grundlovsfest. Vi står igen med vor grundlov. Hvorledes kunne det gå til, at alle rettigheder mistedes? Vi havde sikkeri Danmark glemt, at vor grundlov blev til i kamp. Der er ikke ret meget, vi har gratis og vi lærte, at vi heller ikke har vor grundlov gratis!"

"Kort tid efter besættelsen, sendte en ven mig et kort. Der stod intet på det, men det viste Holger Danske, der sad og sov, og jeg forstod meningen, og det sved"

"Men gamle Holger Danske begyndte til sidst at røre på sig. Vi husker det første illegale blad, der kom ind ad brevsprækken. Den gang begreb vi ikke ret meget af det hele, men den illegale presse gjorde da det der skulle gøres"

"Folk begyndte at ane, at der måtte blive kamp før de fremmede gik. Modstandsbevægelsen voksede frem, og hvor var det en forunderlig tid, så længe man fik lov at være med"

"Jeg fik en dag et brev om at komme til en nærmere angivet hytte. Jeg kom og traf en flok unge mænd. Foruden sprængstof og maskinpistoler, havde de også højskole-sangbogen med. Jeg husker mit indtryk af, at nu skulle der være handling bag ordene!"

"Vi, der stod i denne kamp, vil blive ved at være kammerater. Nye problemer står for: der er sociale problemer og vi frihedskæmpere er enige om at der skal ske noget her. Det er ikke retfærdigt, at når en dør for sit fædreland, så må hans kone derefter tigge om socialhjælp!"

"Der er noget der hedder grænsedragning. Vi der har levet under tysk herredæmme, kan da ikke gå md til at der er danske, der skal blive ved med at leve under tysk herredømme. Der er mange flere end folk tror, men de tør ikke vedkende det, før de ved, at vi svigter dem ikke. Tror I, der bliver fred ved denne grænse nogensinde? Der bliver der aldrig! Jeg fastholder at grænsen skal være, hvor den stod fra Arrilds tid!"

(Hermed tog pastor Sandbæk stilling til et af befrielsessommerens varme emner, nemlig grænsedragningen i Sønderjylland. Nogle mente at grænsen skulle rykkes sydpå til Ejderen, som før krigen i 1864 og genforeningen i 1920.)

Da taleren sluttede, hilstes han af et stormende bifald og forsamlingen sang "Frihedssangen".

Overbanemester Lütken talte for frihedskæmperne, idet han udtalte tak til den enkelte, som have vovet liv og blod for fædrelandet. Han takkede ligeledes ledelsen, som har haft det tunge ansvar. "Stor er vor stolthed, at vi har haft vore frihedskæmpere"

Han udbragte herefter et leve for Danmark og man sang "Der er et yndigt land" og Fabriksinspektør Bidstrup kunne afslutte grundlovsmødet på Skjern stadion.

Senere på dagen spillede frihedskæmperne en fodboldkamp mod de engelske soldater.

Hvem var Harald Sandbæk?
Harald Sandbæk (1904-1986) var præst i Hersom sogn i Viborg stift og bl.a. som følge af et ophold i Tyskland i 30-erne, så han tidligt følgerne af nazismen. Han kom i 1944 i kontakt med modstandsbevægelsen og skaffede bl.a. folk til våbenmodtagelse.

Gruppen måtte gå under jorden og Sandbæk blev indlemmet i en gruppe rejsende sabotører som bl.a. også deltog i stikkerlikvideringer.

Han blev d. 15. september 1944 arresteret i Aalborg af Gestapo og sendt til Århus. Tilfældigvis var han til forhør på Århus Universitet d. 31. oktober, da Gestapos hovedkvarter blev bombet af RAF.

Harald Sandbæk blev gravet ud af ruinerne og da han blev antaget for at være tysker-håndlanger af sine redningsmænd, blev han sendt på hospital, hvorfra han omgående flygtede. Sammen med sin kone tog han til Sverige, hvor han trådte ind i Den Danske Brigade. Frem til befrielsen var han således feltpræst.

Han besøgte to gange England under krigen, for at tale i BBC's danske udsendelser.

 
Kilder:
(*1): Ringkøbing Amts Dagblad 06.06.1945 – ”Grundlovsfesten i Skjern”.
(*2): Harald Sandbæk – ”Præst/sabotør/flygtningearbejder” Samlerens forlag 1983.